Nyheder

Bred opbakning fra branchen til udvikling af Acceleratorfond

Både offentlige, almene og private bygherrer, rådgivere og entreprenører viser opbakning til udviklingen af Acceleratorfonden. En fond som har til formål at skubbe på den grønne omstilling i byggebranchen ved at accelerere udviklingen af mere bæredygtige materialevalg og tekniske løsninger.

25 organisationer og en række privatpersoner har meldt sig under fanerne for at støtte udviklingen af ny Acceleratorfond

Derudover bidrager 43 deltagere netop nu til udviklingsarbejdet gennem en række workshops, hvor der arbejdes med at kortlægge barrierer ud fra konkrete cases, udvikle en betaversion, samt undersøge forudsætningerne fra et juridisk- og forsikringsperspektiv. Arbejdet foregår sideløbende i de tre spor for bygherre og værdikæden, byggetekniske forhold og forsikringsforhold.

Målet er, at Acceleratorfonden udvikles af og skal være til gavn for hele branchen. Derfor er støtte fra forskellige aktører essentielt, hvis vi skal lykkes med at få den her nye fond på benene. Vi har brug for økonomisk støtte, men også erfaringsbaserede input og cases er til stor gavn for den videre proces”, fortæller Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen.

Strateginetværket for bæredygtigt byggeri er initiativtager til arbejdet med at udvikle en Acceleratorfond. Derudover er arbejdet støttet af Realdania, men udviklingen er afhængig af yderligere medfinansiering fra branchen. Din støtte er derfor afgørende for realiseringen af fonden.

Læs mere her eller støt via tilmeldingsformularen

Støt Acceleratorfonden

"*" indikerer påkrævede felter

Navn**

Realdania tester Acceleratorfonden

Kollegiet Sofiegården. Fotokreditering: Realdania Realdania og den kommende Acceleratorfond går sammen om at styrke den grønne innovationen i byggeriet. Samarbejdet skal teste,…

Læs mere